Branden i Grenfell Tower brød ud 14. juni 2017 og spredte sig hurtigt, da flammerne fik fat i den udvendige facadeisolering. (Foto: Daniel Leal-Olivas/Scanpix)

Brandforsker advarer mod plastisolering i facader og tage

Tuesday 31 Aug 21

Contact

Lars Schiøtt Sørensen
Associate Professor
DTU Civil Engineering
+45 45 25 19 55
Skumplastisolering bruges i stigende grad til moderne facadeløsninger og tage. Men det advarer brandforsker fra DTU mod, for opstår der brand, kan den udvikle sig meget hurtigt og udlede giftige røggasser.

I takt med behovet for at øge varmeisoleringen er der kommet en række nye, plastbaserede isoleringsmaterialer på markedet. Plastbaserede isoleringsmaterialer, ofte kaldet skumplast, har visse fordele i sammenligning med fx mineraluld, bl.a. har de højere isoleringsevne (lavere λ-værdi), og de kan være lette at tilpasse og er formstabile.

Skumplast er udbredt til isolering af terrændæk, hvor det er relativt uproblematisk. Men det anvendes også i stigende grad til at isolere tage og moderne facadeløsninger. Det er en dårlig idé, mener brandforsker og lektor Lars Schiøtt Sørensen fra DTU.

”Ulempen er, at skumplast er brandbart, og når en brand tager fat, ser vi ofte en ganske hurtig brandudvikling. Endvidere udleder nogle typer skumplast giftig røg,” siger Lars Schiøtt Sørensen, der har fulgt de store internationale brandlaboratoriers forskning på området, og også selv har udført brandprøvninger af isoleringsmaterialerne i DTU’s brandlaboratorium.

Der findes efterhånden adskillige eksempler på kraftige brande i bygninger med plastisolering, bl.a. i Tyskland og England. Et af de mest uhyggelige eksempler er branden i Grenfell Tower i London 14. juni 2017, som kostede 72 mennesker livet. Der opstod en voldsom brand på bygningsfacaden, der var beklædt med aluminiumpaneler med skumplast som isolering. Beklædningen blev antændt, og branden spredte sig på kort tid til hele bygningen på 24 etager.

Brandeffekten udvikler sig hurtigere og kraftigere ved brand i en moderne bygning, der bl.a. kan indeholde plastbaserede isoleringsmaterialer, end ved brand i en traditionel bygning. (Illustration: DTU)

Brandeffekten udvikler sig hurtigere og kraftigere ved brand i en moderne bygning, der bl.a. kan indeholde plastbaserede isoleringsmaterialer, end ved brand i en traditionel bygning. (Illustration: DTU)

Undlad plastisolering i fleretages huse

I Danmark er der relativt strenge regler for brug af skumplastisolering, og der har tidligere været regler om, at man kun må bruge skumplastisolering i op til to etagers højde. Men med bygningsreglementets funktionsbaserede brandkrav, er der ikke krav om bestemte løsninger, og det sandsynliggør, at rådgivere kan regne sig frem til, at skumplastisolering kan anvendes i høje bygninger, forklarer Lars Schiøtt Sørensen. Som brandforsker og skønsmand har han efterhånden set flere eksempler på, at plastisolering også anvendes i bygninger med flere end to etager i Danmark. Det advarer han kraftigt mod.

"Bortset fra terrændæk og fundamenter ville jeg personligt undlade at bruge skumplast, hvis jeg selv skulle bygge et hus."
Lektor Lars Schiøtt Sørensen DTU Byg

”Hvis man overvejer at bygge flere etager med skumplastisolering, så synes jeg, man skal tage et møde mellem bygherre og rådgiver og drøfte det nøje. Man kan måske spare nogle penge, opnå en hurtigere arbejdsgang og måske opnå en lidt bedre isoleringsevne, men er det det værd i forhold til risikoen for de mennesker, der bruger bygningen, og de skader, der kan opstå, hvis der opstår brand?”, spørger Lars Schiøtt Sørensen.

Men skal man så ikke bare helt lade være med at anvende de plastbaserede isoleringsmaterialer?

”Bortset fra terrændæk og fundamenter, ville jeg personligt undlade at bruge det, hvis jeg selv skulle bygge et hus. Under alle omstændigheder skal man selvfølgelig bruge bygningsreglementets vejledninger,” siger Lars Schiøtt Sørensen og henviser til, at der i bygningsreglementets vejledningstekster findes detailtegninger om inddækninger ved hjørner, samlinger, installationer, kabler m.v. Dette er vigtigt, for at eventuelle flammer ikke trænger ind bag ved isoleringen.

Luftspalter er kritiske

Der findes to fremherskende måder at isolere facader med skumplast, forklarer Lars Schiøtt Sørensen. Den ene kaldes ACP, som står for Aluminium Composite Panels. I denne løsning er der normalt en yderbeklædning i form af en tolags kompositbeklædning af aluminium, med en kerne af plast. Bag ved yderbeklædningen er der typisk en 50 mm luftspalte, og bag denne er der et lag varmeisolering, som udføres af skumplast, ofte af PIR, som er stift plastskum fremstillet af polyisocyanurat.

”Luftspalten i ACP-løsningen er kritisk, idet den kan medvirke til en hurtig vertikal brandspredning bag yderbeklædningen,” siger Lars Schiøtt Sørensen. Det var en ACP-løsning, som var anvendt i Grenfell Tower, og her kunne man se, hvordan ilden spredte sig op ad den ene side af facaden og henover bygningen på ganske kort tid.

Den anden måde kaldes ETICS, som står for External Thermal Insulation Composite System, hvor isoleringen, der består af faste plader, klæbes direkte på ydervæggen. I dag er ETICS en udbredt metode til energirenovering af bygninger.

”ETICS har ikke nogen luftspalte, men til gengæld har den en mere skrøbelig overflade. Og så indeholder skumplasten ilt, der vil nære en eventuel brand. Det betyder også, at hvis isoleringsmaterialet brænder, kan branden ikke så let slukkes ved at afskære ilt. Det er lidt ligesom fyrværkeri, der har sin egen ilt med,” siger Lars Schiøtt Sørensen.

”Producenterne tilsætter flammehæmmere, men flere undersøgelser viser, at det ikke hjælper stort, hvis energiniveauet er højt, og ilden får godt fat. Plastbaserede isoleringsmaterialer brænder generelt ved relativt lave temperaturer fra 450-600 grader Celcius, alt afhængig af typen af skumplast. Til sammenligning kan mineraluld modstå temperaturer på over 1100 grader,” siger Lars Schiøtt Sørensen og tilføjer, at nogle typer skumplast, såsom EPS, bliver blødt allerede ved 150 grader.

Illustration: DTU

ACP står for Aluminium Composite Panels og består af skumplastplader, en luftspalte til at bortventilere fugt, samt en yderbeklædning af aluminiumspaneler med en plastickerne. En brand kan hurtigt sprede sig via luftspalten. (Illustration: DTU)

Illustration: DTU

ETICS står for External Thermal Insulation Composite System og kan bestå af skumplastplader, som klæbes direkte på ydervæggen og afsluttes med en overflade af puds. Brand i skumplasten kan være svær at slukke, fordi selve materialet indeholder ilt. (Illustration: DTU)

Ny lovende standard for brandtest

Selvom Lars Schiøtt Sørensen vurderer, at der endnu mangler dokumenteret viden om de faktiske brandforhold på facader, så er der sket en udvikling på standardiseringsområdet siden brandkatastrofen på Grenfell Tower.

”De seneste fire år er der i europæisk regi blevet udviklet en mere repræsentativ standard for brandtest af facader i flere etagers højde. Med denne standard kan man vurdere effekterne af en facadebrand i stor skala. Jeg håber, at den kan være med til at belyse de problemer, der er med skumplast på høje bygningsfacader,” siger Lars Schiøtt Sørensen og tilføjer:

”I sidste ende er det op til de enkelte landes myndigheder at lovgive om brug af skumplastisolering.”

 

News and filters

Get updated on news that match your filter.
https://www.innowind.dk/news/Nyhed?id=%7B4B905858-CA69-45A3-9185-A8A077DE7F34%7D
25 SEPTEMBER 2021