Fremtidens olie og gas R&D

Thursday 25 Nov 21
|

Den 16. and 17. november gik mere end 240 personer gennem dørene på hotel Comwell Kolding, for at deltage i DHRTC’s femte teknologikonference. Alle havde en mission om at diskutere og finde løsninger på, hvordan olie og gas relateret R&D kan støtte energitransitionen.

Centre Director Morten Jeppesen indledte konferencen med at tale om DHRTC’s justerede strategiske retning:

”Strategien koncentrerer sig om områder, hvor olie- og gasrelateret R&D kan understøtte overgangen fra nutidens offshore olie- og gasproduktion til fremtidig emissionsfri energiproduktion og -lagring i Nordsøen."

I løbet af konferencen gav både hovedtalere, paneldeltagere og videnskabelige oplægsholdere deres syn på, hvordan R&D kan støtte energitransitionen frem mod år 2050.

Netværk er nøglen

Samarbejde og netværk er selve DNA’et i DHRTC’s teknologikonference.

”Konferencen viser tydeligt, at face-to-face møder er ekstremt vigtige i forhold til at forbinde folk fra forskellige forskningsområder, discipliner og sektorer, så nye ideer kan blomstre og potentielt skabe en forskel for energitransitionen”, fortæller Morten Jeppesen, Centre Director på DHRTC.

Et nyt netværksinitiativ kaldet DHRTC Meeting Place blev også introduceret på konferencen. Otte virksomheder fra DHRTC’s netværk fremviste deres virksomhed og mødte deltagerne i uformelle rammer for at diskutere energitransition, udvikle nye ideer og netværke.

Initiativet var en stor succes med livlige samtaler og sammenkoblinger af folk, der forhåbentlig vil lede til fremtidige samarbejder mellem industri og akademia.

Vi ses i 2022

DHRTC Technology Conference vender tilbage d. 29.-30. november 2022. Hold dig opdateret på denne side for mere information om registrering og program.

DHRTC Meeting Place

News and filters

Get updated on news that match your filter.
https://www.innowind.dk/news/nyhed?id=%7B86DBD8AD-1D10-4EEE-A12F-FEEE14737008%7D
28 NOVEMBER 2021